FRA VESTKLIT OG UD I VERDEN

Dokumentarfilmen ”Verdensdamen Else Marie Bukdahl” er et smukt portræt af den tidligere rektor på Kunstakademiet, skabt i forbindelse med hendes 80-årsfødselsdag.

Søren Hermansen / Kristeligt Dagblad

4 stjerner

På Else Marie Bukdahls fars mindegravsten på Askov Højskole står der om ham, at han (Jørgen Bukdahl) ”med poesi og ånd oplyste Nordens folk og stred for frihed”. Hvad der skal stå på datterens mindesten på Charlottenborg, hvis man stadig gør noget sådant, bør minde om det. ”Med billedkunst og ånd oplyste hun verden og stred for frihed”, kunne der stå.
Else Marie Bukdahl var i 20 år (1985-2005) rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedskoler. Hun var ikke selv udøvende kunstner, men kunsthistoriker. Hun arrangerede allerede som ganske ny et møde på Charlottenborg med en række franske filosoffer, der skulle inspirere til en vej ud af det marxistiske jerngreb, som skolen havde være holdt i i 1970’erne. Kunstakademiets opgave var at undervise eleverne i diverse kunstneriske discipliner og i at tage ansvar.
Selv siger hun, at hun har tre lys i sig. Lyset fra Jerusalem, lyset fra Athen, og endelig lyset fra Andalusien i den arabiske periode. Det første lys er kristendommen. Vokset op på Askov Højskole, hvortil hendes far var knyttet, kom det ind med modermælken. Hele højskolelivet med kristendom og litteratur blev levende i hende. Det næste lys er lyset fra Athen, demokratiet. At vi er lige og ligeværdige. Det sidste er tolerancens lys, som det blev levet i en periode i det muslimske Andalusien i Spanien, hvor de tre hovedreligioner levede i fred med hinanden. En fred, som Else Marie Bukdahl gerne ser genoptaget i vores tid.

Filmen koncentrerer sig om hendes kulturelle virke og kunstens opgave i den moderne verden. Den skal være med til ændre verden. Den skal åbne erkendelsesrum. I en uendelig stor verden kan det enkelte menneske drukne. Her skal kunsten give det et svar på spørgsmålet: Hvem er jeg? Det er ikke spørgsmål, der kan overlades til naturvidenskaben, der ofte heller ikke har svaret. Kunsten bliver derved livsvigtig og helt nødvendig for et samfund.
I filmen møder vi hende med en række danske og udenlandske kunstnere. Man får kun småbidder af større samtaler, og det er ærgerligt. Der er desværre lidt ”name-dropping” over det. Det skøjter lidt rundt på samme overflade. Der måtte gerne være lidt mere ro og dybde over det.Jeg ville også gerne have hørt lidt mere om hendes rodfæstethed i det danske, samtidig med at hun har perspektivet helt ud til Paris, Kina og USA. Verdensdamen er jo fra Vesterklit, og derfra går hendes kunstverden nu. I sit sommerhus har hun samlet kunstnere fra Akademiet og hele verden. Det er fra det land med salmebog og bibelbog, hun er runden. Det ville jeg gerne have hørt lidt mere om. Hun sad en årrække i Bibelselskabets bestyrelse og var med til at udforme den nyeste salmebog. Det perspektiv mangler helt i filmen. Derfor bliver det ikke til mere end fire stjerner, men det er jo heller ikke helt ringe, som de siger derovre.

Denne dokumentar kommer nok senere på året på en af DR’s kanaler, hvis der ellers er nogle tilbage efter den ukunstneriske kølhaling af DR. Filmen er absolut værd at se.
Og så er det glædeligt at se et menneske, der får lov til at bruge sin livserfaring efter de 80 år. Hun er jo en ren encyklopædi, nærmest i stil med den franske oplysningsfilosof Diderots værker, som den yngre Else Marie skrev doktordisputats om.

Ny Carlsberg Fondet bekostede op til hendes runde fødselsdag i 2017 hendes rejse til Florida i USA, hvor hun mødtes med innovative tænkere og arkitekter. Kunst, arkitektur og økologi er nøgleord for hendes ungdommelige perspektiv. Kunst kan ændre verden og være med til at skabe dialog. Lad USA bare beholde deres rejsende i klichéer Michelle Obama, der jo lige har været i landet. Vi har Else Marie Bukdahl fra Vesterklit.